fredag den 16. oktober 2015

Kapacitetsopbygning og it-strategi - Del 2

Her følger anden del af denne blog-stafet - fokus her ligger på erfaringerne med Kapacitetsmodellen som mental model for kommunernes arbejde med deres it-strategi fra projektets start frem til nu her i ugen op til efterårsferien og 4.tema/arbejdsdag i projektet.

Vi har som facilitatorer i projektet nu over 4 temadage samt i de mellemliggende facilitatormøder med de 15 kommuners kapacitetsteam, kunne konstatere, at kapacitetsmodellen og denne optik giver god mening i arbejdet på tværs af aktørkæder i en kommune - Hvem kan hvad? Hvem gør hvad? Hvordan sikrer vi transparens igennem kæderne fra forvaltning til elev? osv osv...
Modellen, kan vi se, bliver brugt både overordnet set til overblik og fælles sprog, men også til specifikt at zoome ind på nogle indstaser i kommunerne, eks ift Brugerportalsinitiativet og endnu mere specifikt ift valg og implementering af digitale pædagogiske platform på skolerne.

I revisionerne i flere af kommunernes it-stratgier sniger kapacitets-tanken og Kapacitetsmodellen sig ind, blandt andet fordi den taler til mange forskellige positioner, der skal spille aktivt ind ift operationaliseringen af denne.

Hvis du vil have et indblik i en temadag i kapacitetsprojektet, kan du læse projektets Storify fra dag 4 1/10-2015:


For at give lidt perspektiv og historik på Kapacitetsmodellen, så er den inspireret af systemisk tænkning, og samtidig på nogle felter meget på linie med den canadiske uddannelsesforsker Michael Fullans tanker om Capacity Building og New pedagogies for deeper learning - og specielt hans tanker om "Whole system reform" - se mere her:


- og derfor er det jo spændende og en smule angstprovokerende, at netop Michael Fullan kommer til Danmark i ugen op til efterårsferien! Spændende, fordi vi kommer til at opleve ham "live" og høre det fra ham selv - og angstprovokerende fordi det magisk faldt i hak, at Fullan gik med til at lave et videointerview til KL-projektet, hvor han forholder sig til vores Kapacitetsmodel - og det er vildt!
 - men mere om det senere...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar